Hvorfor blev jeg så stor ??

Det spørgsmål stille man nok sig selv rigtig mange gange både mens man er stor, og under et vægttab.

Personligt kan jeg pege på mange ting som har været medvirkende til at jeg blev stor.

Jeg havde en fantastisk barndom og teenage år, er aldrig blevet mobbet selvom jeg allerede som teenager var en stor dreng, ikke fed, men godt istand.

Jeg har førhen været aktiv, altså som ung knægt, men som årene gik og jeg fik øjnene op for byture og noget endnu bedre, piger, så gik jeg fra at være aktiv til at være bymenneske som levede livet hver weekend.

Så jeg havde da nok lidt mere på kroppen end mange af mine venner, men ikke noget som har påvirket mig fysisk eller psykisk.

Men mit selvværd var helt til rotterne, jeg kunne ikke elske andre, jeg hadede mig selv og skubbede folk væk, inklusiv mine kærester, jeg kunne ikke holde på en kæreste, for jeg kunne bare ikke overbevise mig selv om at jeg var god nok til dem.

“Hvorfor elsker de et fed svin som mig” den tanke var oppe og vende dagligt, og jeg gik egentlig bare og forberedte mig på at de smuttede fra mig når det gik op for dem hvor stor og ulækker jeg var, og jo længere tid der gik i forholdet burde enhver rationel tanke jo overbevise mig om at de rent faktisk godt ville mig, men istedetfor blev jeg bare mere og mere rundt på gulvet, nu kom der jalousi ind, jeg prøvede at kontrollere dem, og hvad de skulle, for de var jo helt sikkert utro når jeg var så stor, der var ingen rationel tanke i mit hoved, og til sidst havde kæresten så langt ud at selvfølgelig gik de, ikke pga. min størrelse, men pga. mit evigt dårlige selvværd, og min ufattelig dårlige behandling af dem.Det var faktisk først for 2-3 år siden at det gik op for mig, jeg fik det direkte at vide af en daværende kæreste da hun smed mig ud, og da tænkte jeg, ALDRIG igen, nu havde jeg smidt et fantastisk forhold væk med en som jeg havde planlagt fremtiden med, med ægteskab, børn og det hele, så nu skulle der gøres et eller andet, og opsøgte derfor en terapeut som hjalp mig igennem det, og virkelig åbnede øjnene for hvad mit dårlige selvværd havde gjort ved mig, for det havde faktisk også fået mig til at trøstespise igennem årene.

Men helt præcist kan jeg sige hvorfor jeg tog over 40kg på over 8 år, på et tidspunkt gik jeg inde i Aalborg by sammen med en kammerat og vi var på vej hjem, havde lige fået en fyraftensøl og var glade for der var godt vejr, og vi havde weekend nu.På et tidspunkt kommer der 2 “pumpede” fyre på diverse medicamenter som var røget igennem næsen ( iflg. udsagn fra politiet )De spørger os om vi har et problem og det svarer vi jo nej til, og går videre og snakker og hygger og griner, det tog de så som en provokation, og det næste jeg husker er at jeg ligger i ambulancen med en fremmede pige der hjalp mig afsted og tog med på skadestuen, resultat ved at hygge sig var en flækket overlæbe og en kæmp bule i nakken efter et spark.

Det krævede kun 10-12 sting på læben og jeg kunne tage hjem, også var det jo det tænkte jeg.

Men allerede om søndagen kunne jeg mærke der var noget galt, jeg var bange, jeg turde ikke gå ud, og måtte melde mig syg på arbejdet da jeg ikke turde tage afsted.

Jeg turde ikke handle ind, tage telefonen eller noget som helst, og maden blev bestilt udefra, og det var jo kun pizza som blev leveret til døren, så pizza og cola var min menu de næste 8-10 mdr. og jeg tog gevaldigt, og da jeg endelig fik overbevist mig selv om at jeg måtte ud igen, så hang jeg fast i de dårlige vaner og blev ved med at leve usundt, så 2007 stod min vægt på det højeste 159kg.Nu begyndte der virkelig en kamp, ikke så meget fysisk, men psykisk var jeg ramt hårdt, og ved mit besøg hos føromtalte terapeut fik han mig sporet ind på hvad der kunne lægge til grund for mit store madforbrug.Vi kom frem til at på en måde kunne det være en forsvars mekanisme, jeg åd mig stor, større, størst, for jo større jeg var, jo mindre var muligheden for at blive overfaldet igen, og jeg åd mig også ubevist stor for at skubbe folk fra mig, jeg nægtede at lade folk komme tæt på mig.

Dæmoner er ikke nemme at slippe af med, men jeg kom af med mit dårlige selvværd….. i et stykke tid, men der skulle ikke meget til at knække mig. efter mit terapeut besøg var jeg frisk og klar på at omfavne livet, og det gik super godt i 2 år, arbejdede med mig selv, og nød livet, fik nyt arbejde, hvor jeg virkelig blev udfordret, jeg hyggede mig dernede, vi spiste sammen hver dag, morgen middag og aften….. her burde jeg nok have set en glidebane jeg var kommet ud på.Min morgenmad var havregryn med banan, og en kop kaffe, i starten, men vi var et lille kontor, og vi kendte hinanden privat, så vi mødtes kl 5-6 tiden hver dag, fik en kop kaffe, og der var altid købt rundstykker og kage, jeg sagde da stolt nej tak…. I STARTEN 🙁 ,  jeg kunne da lige tage et rundstykke med dem, og måske en kage om fredagen… så var grundstenen ligesom lagt for mit downfall.Middagsmaden var rugbrød, med pålæg, men blev også skiftet ud med tiden, til at hente fastfood, og aftensmaden blev til pizza, så var jeg tilbage, og tog mange kilo på nu, jeg var ked af det fordi det var gået forbi med hende jeg havde set jeg skulle leve med resten af livet, og glemte mere eller mindre alt hvad jeg havde lært ved terapien, og sked også højt og helligt på jeg tog på, for nu hyggede vi jo.Jeg kunne godt mærke at jeg tog på, og se det, og jeg stoppede da også op og satte en stopper for det, og begyndte at træne igen, men det var svært, dagligt blev der hentet cola og slik om eftermiddagen, eller kager, også kørte vi lige 2-3 træstammer ned og en cola… hver, så glidebanen fortsatte.Og værre blev det da, da jeg begyndte at sige min mening omkring den måde de drev firmaet på, og jeg nægtede at ringe til kunder og lyve om hvad vi kunne lave.Det resulterede i et sindsygt hårdt arbejdspres, jeg arbejdede allerede 80 timer om ugen, og nu blev vi som sælgere presset ud i noget vi ikke kunne stå inde for, så jeg gik ned med stress og en mellemssvær depression… og ind kom trøstespisningen igen.Jeg blev sygemeldt, og blev opsagt, derefter gik der 3-4 mdr med en masse juridisk pjat da de ikke ville udbetale løn til mig, og prøvede på alle måder at snyde mig, heldigvis var mig fagforening på banen, og jeg kunne bruge tiden hjemme, på at få det godt igen, men kiloene blev ved med at komme på desværre.

 

for lidt under 1 år siden begyndte jeg at undersøge lidt omkring Paleo kosten, og læste en masse bøger om emnet, det tiltalte mig virkelig, for det var ikke en kur, jeg skulle leve sådan resten af livet, og jeg kunne forholde mig til det de skrev, og det man skulle indtage.Jeg skrev en mail til Thomas Rode som jo er en stor fortaler herhjemme i Danmark, og han var så rar at tage sig tiden til at forklare mig fordelene ved Paleo, og forklarer mig hvordan jeg nemmest kunne komme igang.Jeg kom også igang, men hovedet var bare ikke med endnu, havde svært ved at overskue det hele, fik nyt arbejde som jeg er super glad for, også kostomlægning, jeg var helt rundforvirret oven i hovedet stadigvæk, der skulle ikke så meget til at få korthuset til at væltede.Men i sommerferien 2013 tog jeg beslutningen, nu skulle det være, for jeg kunne mærke det dårlige selvværd var begyndt at vise sit grimme ansigt igen.Overskuddet er tilbage, energien er tilbage, jeg skal ikke stå til ansvar for nogle, jeg skal ikke bruge hver dag på at tænke “gør du nu det rigtige for ikke at gøre den ene eller anden skuffet eller sur” nu handler det om mig, og min krop.

I skrivende stund kører Paleo kosten bare fantastisk, og vægten er støt på vej ned ad, og på 11 uger jeg har nu tabt 19,1kg.Den velkendte “søde tand” eller sukkercravings som andre kalder den, den er væk, jeg har ikke det behov for sukker og søde sager som jeg havde før, og har fundet ud af at det jo faktisk er pga. fedtstofferne jeg har tilføjet min kost, fed fisk, lidt nødder, kokosolie og lign. det fjerner cravings, og sætter desuden fedtforbrændingen igang af det dprlige fedt der er i ens krop, sikke dog en øjenåbner jeg fik den dag jeg læste det, og tænkte, det skal da prøves, hvad har jeg at tabe, 1-2 ugers mere vægttab, og en erfaring klogere hvis det ikke er sandt det jeg læser, men det var det, slap for sukkertrangen, og tabte mig fortsat… succes 🙂

1384252_451835088259248_703258434_a

Min kampvægt var 150kg her, jeg tænker ikke så meget over selve vægten, men tænker over det sørgelige udtryk jeg har i mine øjne, jeg havde det mildest sagt ad H….. til, jeg var konstant træt, ked af det, og min lunte var kort

 

116,1kg siger vægten her, humøret er højt, jeg elsker livet, også selvom der jo er kommet en del kilo på igen, men elsker kampen for at smide kiloene, da det er den rigtige måde for mig, og mangler kun 31kg inden mit mål er nået.1385638_451835748259182_949390527_a

Kommentarer

kommentarer