lækker frisk tomatsuppe

Startede dagen med at få ryddet op i vores grøntsager herhjemme, vi er ved at drukne i tomater efter alt den regn på det sidste, hvilket jo kun er positivt 😀tomatsuppe
Derfor ville jeg lige prøve at bikse en god tomatsuppe sammen, både til aftensmaden i aften, men også til fryseren til de kolde vinteraftener.

Som sagt så gjort, og jeg vil da lige dele opskriften med her herinde.
Opskriften kan selvfølgelig skalleres ned til hvad man nu lige har af tomater, jeg brugte 1,5kg cherry tomater, og 8 store tomater ( de store har lidt mere væske i sig end de små, derfor kom de med )

Ingredienser:

1,5kg cherry tomater ( brug gerne forskellige sorter, det giver både sjovere farver, og forskellige smage fra hver gang man laver suppen.

8 store tomater

6 fed fransk hvidløg

8 skalotteløg

1 spsk änglemark tomat pure

1 hel chilli

2 gode håndfulde frisk basilikum

Godt med olivenolie

1 ½ spsk Æble eddike

salt og peber

 

Fremgangsmåde:

tænd ovnen på 220grader og finde en bradepande frem.

tag halvdelen af de så tomater og pil stilken af, den anden halvdel beholder stilken på ( der er den vildeste smag i stilken, den vil man ikke gå glip af )

Skær de store tomater i kvarte og pil hvidløget og knus dem med fladen af en kokkekniv, flæk chili og fjern kernere og hak den.

det hele kommes i din bradepande og der hældes rundhåndet, en god olie ud over ( kan stærkt anbefale Piccardo økologisk ekstra jomfru olivenolie)

det hele blandes hurtigt rundt, og sættes i ovnen i 12-15 min.

Imens pilles skalotteløg, og hakkes groft, de kommes op i en gryde med lidt klaret smør, og steges til de er gyldne, hvorefter man komme tomatpure i gryden og lader det stege lidt med. og tilsæt æble eddike.

løgene skal ikke have alt for lang tid, så er de færdige før tid, så skru ned for varmen eller sluk helt, og vent til tomaterne er færdige.

Når tomaterne har fået nok tid i ovnen tages de ud, og det hele hældes op i gryden sammen med løg, og halvdelen af basilikum , nu skal der findes køkkenmaskiner frem…. YEEEEAH

Blend det hele med en stavblender, der må gerne være bid i suppen efter min mening, når du syntes den NÆSTEN er ved at være der, kommer du det sidste basilikum i gryden, og blender færdig.

Smag til med lidt salt og peber, og server den.

Pynt med et frisk basilikumblad

Nogle servere også lidt stegt økobacon til, den smager skam heller ikke så dårligt 😀

Lever du ikke paleo, men LCHF så kan du jo forkæle dig selv og suppen, ved at hælde 250ml fløde i denne potion suppe, det gør den lidt cremet.

 

Den her supper tager max 30 minutter fra start til servering, det kan man ikke lave en knorr suppe på, og frembringe samme smag på samme tid

Jeg kiggede på en pakke knorr tomatsuppe, ved godt hvad jeg ville vælge 😉

Ingredienser: Tomater 35 %, sukker, stivelse, vegetabilsk fedtstof/, hvedemel, salt, mælkesukker, maltodextrin, ristede løg, mælkeprotein, citronjuicepulver, krydderier og krydderurter (bl.a. hvidløg), gærekstrakt, grønsagsekstrakt (rødbeder, selleri, gulerødder/gulrøtter, porrer/purre, løg),krydderiekstrakter, aroma, dextrose.”

 

Velbekomme

Kommentarer

kommentarer

You may also like...