Lækker morgenmad ( også perfekt til frokost/eller forret )

avocado-laksSå forleden et program fra en tysk restaurant som gav mig inspiration til denne her morgenmad, frokost eller forret.

Ingredienser: ( der er kun lavet til en person her )

Røget laks
1 hel avocado
1 lime
1/2 cougette
Radisser
Karse
Olivenolie
Salt/peber

Fremgangsmåde:

Avocadoen halveres og kødet kommes i en blender, sammen med saften fra 1 lime,  og det hele blendes sammen, og smages til med salt og peber
Jeg kom massen i en rund form, også på køl i 30 minutter

Radisser snittes helt tyndt, har du et mandolinjern så kan det snildt bruges, ellers en god skarp kniv, det er klart mit ynglingsredskab i mit køkken 😉
De tynde skiver kommes i en lille skål med vand og en håndfuld isterninger, dette er for at få dem ekstra sprøde, lad dem ligge der i ca. 10 minutter.

Tag nu din cougette og brug en tyndskræller eller mandolinjern, til at lave tynde strimler.

Efter 30 minutter tager du avocadomassen ud, fjerner formen forsigtigt så du har en pæn rund bund.

Begynd nu at bygge op, først laks derefter cougette, derefter laks, du bestemmer selv hvor meget der skal på af det hele 🙂

kom radisser ( som er blevet duppet tørre i køkkenrulle ) ovenpå, og drys karse over, afslut med et stænk god olivenolie.

Dejlig nem mad, som smager fantastisk ligemeget hvornår på dagen det er 🙂

Velbekomme

Kommentarer

kommentarer

You may also like...