Langtidsbagte tomater i olivenolie

tomater-ovn-tørretDet er vel efterhånden ingen hemmelighed at jeg ELSKER langtidsstegning, langtidssimring.
Og nu også langtidsbagning af tomater 🙂

De her tomater fik en tur i ovnen i 5 timer ved 95 grader, og hold nu k… de er fantastiske.
De kan bruges til mange ting, i salaten, dem der spiser pasta kan vende dem i pastaen, smide dem i kødsovsen hvilket jeg syntes er en skam, og… hold nu fast for nu kommer der et kvinde ord ud af min mund… som værtindegave 😀
Jeg holder mig til madlavningen, det med gaver og hvad man kan give væk, det lader jeg andre om.

Men her kommer opskriften ihvertfald på langtidbagte tomater.
Du kan bruge alle slags tomater, men jeg bruger helst små tomater, der er mere smag efter min mening.

Du skal bruge:

Tomater, dem på stilk er bedst, de beholder smagen bedre ( brug så mange du har lyst til, jeg bruger kun 500gr ad gangen, så hellere lave dem lidt flere gange om mdr. så de er mere friske hele tiden, det samme gør jeg med pesto og lign.
Krydreurter ( jeg brugte rosmarin kviste, mest fordi jeg ikke havde andet, du kan også bruge timian, oregano, basilikum, nogle vælger at bruge tørret, det kan også godt lade sig gøre )
Lidt salt
God Olivenolie
Evt. en god balsamico ( jeg bruger tradizionale, det betyder at den er lageret i mindst 12 år, og dermed er der meget mere smag i den, og dermed skal man ikke bruge nær så meget. ( er også god på langtidsmodnet oste 😀

Tænd din ovn på 95gr.
Skyl tomaterne, og fjern dem fra stilkene.
Halver dem, hvis det er store tomater så skær dem enten i 1cm tykke skiver, eller i både
Placer dem i en bradepande på den skårende side opad
Stæk lidt olivenolie henover dem, og drys med flagesalt
Kom dine krydreurter ved, jeg smed 3 kviste rosmarin over, elsker den krydreurt.
nu kommer den gode tålmodighed dig tilgode, giv nu hver tomat et par dråber balsamico, de skal ikke svømme i det

Sæt panden ovnen i 4-5 timer, jeg gav dem 5 timer, mere tid = mere smag… de næste får 80-90grader, også i 9-10 timer

Når de er færdige så kom dem på et skoldet glas, og hæld god olivenolie henover og på køl med dem, ved ikke hvor længe de kan holde, men 1-2 uger, det når de så ikke her…. de er forresten også gode som små hapsere 😀

 

Kommentarer

kommentarer

You may also like...